Info fra lederne kommer nu mest pr mail til deltagerne
Som du nok kan se, er der ikke sket så meget nyt her på det seneste.
Det skyldes at lederne er gået over til at skrive mails ud til jer i stedet for.
Men I kan stadig læse om alle de tidligere aktiviteter i oplysningerne her nedenfor.
Vinter 2015/2016
Vi har nu deltaget i de sidste efterårsløb, men derfor sætter vi ikke tempoet ned! Vi fortsætter med torsdags- og fredagstræning - se dem i Aktivitetsplanen!
Når vi når til december kan du godt finde nisssehuen frem, for så er der Julematch mod Kildeholm. Tilmeldingen er senest 30. november. Du kan se indbydelsen og tilmelde dig her.
Så snart vi har fyret de sidste nytårsraketter af og taget hul på 2016 kan du komme med til Nytårsstafet - f.eks. på et familiehold. Tilmeldingen er senest 18. december på O-service. Læs mere om Nytårsstafetten her.
Efterår 2015
Vi lægger hårdt ud med divisionsmatch i Jægerspris Nordskov allerede d. 23. august - og måske igen kun 14 dage senere, dvs. 6. september, denne gang i Klinteskoven - en af Danmarks mest spændende skove - hvis vi altså slår OK Øst. Tilmeld dig gerne til det første løb allerede nu og skriv både 6. september og 23. september (den alternative divisionsmatch dato) i din kalender!
Husk også Skovcuppen, der starter en ny runde af d. 12. august, og de følgende 6 onsdage. Sidste gang er der finale, hvor der er tidtagning på alle baner undtagen børnebanen, og hvor alle der har deltaget i mindst 4 Skovcupløb i efteråret får en flot præmie. Der er mange flere aktiviteter på vej, som du kan læse om i aktivitetsplanen for august-september.
Forår og sommer 2015
Se alle forårsaktiviteterne i den nye aktivitetsplan! De sjove fredagstræninger for de yngre og/eller mindre rutinerede kører fortsat, ligesom Tekniktræningen om torsdagen er startet op igen. Første Skovcup i foråret er onsdag d. 29. april - se mere i Aktivitetsplanen for april/maj/juni! Husk også Divisionsmatchen søndag d. 26. april samt klubbens sommeetur til Norge i juli!
Oktober 2014
Se alle efterårets aktiviteter i den nye aktivitetsplan!
Marts 2014
Vi er i fuld gang med foråret: Vintertræningen fortsætter frem til Danish Spring, og Tekniktræningen starter igen 3. april. Se Aktivitetsplanen og Tekniktræningsplanen i menuen ovenfor!
August 2013
Her efter sommerferien glæder vi os til at kunne tilbyde jer et supplement til vores i forvejen fungerende, super-gode torsdagstræning, som Masha står for!
Vores Ungdoms-sjov kommer til at foregå om fredagen kl. 17-18.30 i klubhuset i sommerperioden (fra Påske til sommerferien og igen efter sommerferien til efterårsferien).
Vi starter fredag den 16. august.
Det er tanken, at alle ungdomsløbere mellem 6 og 16 år skal kunne deltage. Vi er tre ledere, så vi deler ind i alder eller niveau, når der er brug for det.
Det vil blive en god blanding af sjove og mere seriøse indslag med små o-tekniske øvelser, snak om kommende konkurrencer, skov-stratego, bordfodbold, Catching Features (o-løb på computeren), O-bingo, puslespil og meget mere. Lidt opfølgning på torsdagens træning vil det også kunne blive til, for dem, der har deltaget i det - og måske en kage??
Gå til toppen
Turneringer og konkurrencer:
Vi starter nye traditioner med Masha-turneringen og Bodil-konkurrencen, hvor man bliver inddelt efter alder og niveau. Det er sandsynligvis noget med kort og/eller kompas - og muligvis også noget med poster og SI-brikker. Her bliver det den bedste/hurtigste (og smarteste selvfølgelig), som vinder!
Sjov og spas:
Nicklas-cuppen er en blanding af traditionelle konkurrencer som SI-stempling, bordfodbold, legobygning og andre konkurrencer, som bliver kombineret med helt nye, originale lege, som end ikke er opfundet endnu - det bliver super sjovt - og ikke nødvendigvis den bedste, der vinder!!
Vi glæder os til nogle super-fede og sjove træninger, og som I kan se, er der simpelthen ikke nogen gyldig undskyldning for ikke at være med!!!
O-Hilsen de U-hyggelige, lede ledere!
April 2013
Hej alle I friske ungdomsløbere,
Vores sommerrtræning foregår hver torsdag kl. 17 fra klubhuset. Vi tager ud til skove i nærheden af Farum, hvor der er baner for alle. Træningen er tilrettelagt, så du lærer mere om alle de forskellige finesser, der gør dig bedre til at finde vej. Alle opfordres til at være med. Vi har det sjovt.
Kalenderen kan ses under menupunktet Aktivitetsplan
O-hilsner
Ungdomstrænere og -ledere