- Ungdom -   Motion | Ungdom | Elite | MTB-O | TC Sjælland | Gallerier |
  Ungdomstræning: Lille-FUT
Børne- og U-startside
Info fra lederne
Farum OK's Skovtrolde (2-8 år)
Lille-FUT (6-12 år)
Store-FUT (13-20 år)
Aktivitetsplan
Tekniktræning
Mærkeprøver
Lederne
Links for B-og-U
Kontakt
 
Links til andre nyttige sider:
Om Farum OK
Hvad er Orientering?
Klubdragter
Løbskonto
Kontingent

 

u-afdeling
Hvem er det for?

Lille-FUT (Farum OK Ungdoms Træning) er for jer, der er mellem ca. 6 og 12 år, det vil sige at de ældste Skovtrolde også kan være med her.

 

Hvor er det - og hvornår?

Vi træner med udgangspunkt fra Klubhuset på Ryttergårdsvej 104, hvor vi mødes hver fredag kl. 17-18.30 i de uger, hvor der også er skolegang.

Hvad foregår der?
Til Lille-FUT starter vi med noget fælles opvarmning/leg og fortsætter med nogle orienteringsøvelser. Der er ikke nogen, der bliver sendt ud alene, hvis de ikke føler sig klar til det.

Træningen foregår under kyndig ledelse af vores træner Masha med assistance fra to af vores ældre ungdomsløbere, Nicklas og Daniel. Der bliver lagt lige meget vægt på, at det skal være sjovt og hyggeligt og at der skal læres noget. Vi slutter gerne af med et stykke frugt og noget saftevand.

Må mor og far komme med?
Det er tilladt at medbringe en forælder eller anden voksen, hvis du foretrækker det - det vigtigste er, at alle føler sig godt tilpas.

Hvor længe er jeg "Lille-FUT"?
Selvom aldersinddelingen er op til 12 år, oplever vi at mange af ungdomsløberne gerne vil fortsætte i længere tid. Det får de lov til, men vi anbefaler, at de kommer med til tekniktræningen om torsdagen, som er mere udfordrende. Der er dog ikke helt samme mulighed for at være sociale til tekniktræningen, da det foregår i skoven på individuelle baner.

Fællesspisning og overnatning
Et par gange i hver sæson bliver der arrangere fællesspisning med overnatning, umiddelbart efter fredagens ungdomstræning eller blot fællesspisning. Til fællesspisningerne er forældre og søskende også meget velkomne, så kan vi forhåbentlig også få talt lidt mere sammen.

Andre aktiviteter du kan deltage i:

Kurser
I Østkredsen (det er Sjælland med tilhørende øer), bliver der afholdt mini-kurser for de 8-10 årige og U1-kurser for de 11-13 årige. Minikurserne strækker sig typisk over en formiddag/tidlig eftermiddag, hvor U1-kurserne bliver afholdt fra fredag til søndag. Begge kurser er meget velbesøgte af kredsens ungdomsløbere med op til 50 deltagere.

Skovcup

Skovcup er et løb kun for børn, og det foregår over seks onsdage om foråret og seks onsdage om efteråret. Det er 12 klubber i Nordsjælland, der er gået sammen om at lave Skovcup, så det foregår i forskellige skove rundt omkring i Nordsjælland.
Man kan enten blive tilmeldt i forvejen gennem klubben eller bare møde op i den pågældende skov og starte mellem kl. 16.30 og 17.45. Der er fire forskellige baner, lige fra helt nybegynder, hvor ruten er afmærket i skoven til mere øvede, hvor man selv skal finde vej ind gennem terrænet. Der kommer typisk mellem 100 og 150 børn til Skovcup.
Om foråret slutter sæsonen af med en Skovcup-finale, hvor der bliver konkurreret med tidtagning og klub-konkurrence.
Du kan læse mere om Skovcuppen under menupunktet Farum OK's Skovtrolde t.v.

Se kalenderen under Aktivitetsplan i menuen.

 

Senest rettet den 17/08-2015